Så stop dog!

marts 3, 2007 · No Comments

Nu er aktivisterne da officielt rendt tør for gode ideer… Sætter ild til biler, smadrer gymnasie, bryder ind i baggårde for at finde brændbare materialer osv. Det indikerer da en resignation og magtesløshed af store dimensioner. De af aktivisterne, der rent faktisk har benyttet sig af Ungdomshuset, må nok nu ærgre sig gevaldigt over at de ikke i sin tid fandt sig et arbejde og sparede sammen til at købe huset, da bygningen blev sat til salg af kommunen. De har efterhånden haft mange år til at forberede sig på rydningen.
Men det bedste resultat de kom op med var at ruste sig til gadekampe og alliere sig med udenlandske “lidelsesfæller” med endnu mindre intellekt, som også føler sig immerlig forrådt af systemet (skal siges at deres organsiering i mine øjne har været en brigadegeneral værdig, så et sarkastisk hurra herfra), men…

IKKE AF DET DANSKE SYSTEM SÅ FIS DOG HJEM IGEN OG TAG JERES PROBLEMER OP MED JERES EGNE RESPEKTIVE REGERINGER!

Jeg er forundret over hvor usolidariske og udemokratiske aktivisterne har vist sig at være i den her konflikt. De har i 11. time valgt at lave en politisk kovending og står nu og glaner ude på en ekstrem højrefløj, som de før var nogle af landets største modstandere af. De har lagt så meget vægt på sig selv og deres, i århundredets største egoskandale, at de aldrig nogensinde bør få tildelt et nyt værested. Ikke i København, ikke i Gundsømagle, ikke på bunden af Øresund. INGEN STEDER I DET HELE TAGET.

For deres tid er opbrugt og vores andres er spildt

Herfra gives Christania endnu en chance

→ No CommentsCategories: opførsel · ungdom · ungdomshuset

Rydning af Ungdomshuset

marts 2, 2007 · No Comments

Så kom dagen…

Sidder i skrivende stund og følger med i TV2 News overamerikaniserede dækning af ungdomhusets rydning. Bliver lidt kvalm af ordvalget “BREAKING NEWS” når det nu er dansk presse der dækker et stykke dansk historie. Hvad skete der med de dage hvor “SENESTE NYT” var et rammende udtryk? Nåmmen, tyder ihvertfald på at det kan gå hen at blive noget af en fest efterfulgt af nogle gedigne tømmermænd. Her kl 10.27 d 1/3 er der allerede påsat brande i skraldespande og folkemasserne, som gradvist bliver større, er kommet på gaden, så den uundgåelige kamp det med garanti eskalerer til senere bliver en omfattende affære som sikkert spreder sig til hele byen. Efter sigende har Christiania også pustet til ilden som er antændt på en gade i Fristaden.
Parakdoksalt nok, var rydningen af bygningen en hurtigt overstået affaære, men kampen som er rykket på gaden bliver vanskelig at håndtere. Eksperterne spår voldsomheder værre end 18. maj, og det ser da i mine øjne også ud til at situationen bliver af særdeles kritisk karakter. Og da folks lunter generelt er blevet kortere end hvad rimeligt bør være, skal det jo ende i et gevaldigt brag.

Og det leder mig hen til spørgsmålet; Hvad forventer de unge, de autonome og sympatisørerne at opnå andet end at demonstrere civil ulydighed og revolutionær tankegang. Kan man på nogen måde forvente en sejr, principiel såvel som faktisk, når vel nok 90 % af befolkningen eller mere er imod én og de metoder man tyr til. Det er dårlige odds og mangel på respekt for demokratiet.

→ No CommentsCategories: følelser · mennesker · opførsel · politik · tanker · ungdom · ungdomshuset

Mobil-idioti

februar 21, 2007 · No Comments

Mobiltelefoner bliver mere og mere populære i takt med at ny teknologi ser dagens lys. Og folk bliver tilsyneladende mere og fordybet i dem, og i sidste uge kom det frem at de allermest sårbare i trafikken, fodgængerne, hellere vil tjekke mobilens indbakke for ulæste beskeder end at holde øje med om manden i lyskrydset nu er rød eller grøn, eller i det hele taget dreje hovedet kortvarigt for at se om et tonstungt køretøj er på kollisionskurs med dem, hvilket umiddelbart virker som sund fornuft. Men det er åbenbart ikke længere tilfældet, for mobiltelefonen har efterladt nogle mennesker i en regulær komatilstand hvor fokus på omverdenen er udskiftet med fokus på et lysende display.

At mobilen nu fratager menneskers liv på tragisk vis er for mig ubegribeligt. Og hvor skal ansvaret placeres? Hos politikerne, et passende udvalg, mobiltelefonfabrikanterne eller organet ansvarlig for kommunal vejskiltning…? Eller kan vi for en gangs skyld tillade os at give enkelpersoner ansvaret for deres eget velbefindende og helbred og lade det være op til hver mand at bruge hovedet. For det bør simpelthen ikke være nødvendigt at gøre dette til et statsligt anliggende…  Så pas nu på jer selv og lad mobilen ligge i lommen når i bliver luftet i trafikken.



→ No CommentsCategories: mennesker · mobiltelefoner · opførsel

Brugerbetaling i Ungdomshuset?

februar 21, 2007 · No Comments

Hvis jeg holder vejret længe nok, eller smider med tilpas mange brosten? Får jeg så tildelt et fristed af kommunen? Vil jeg på den måde monstro kunne redde Kløvermarkens Boldbaner i København fra at blive cementeret? Eller kunne jeg forlange at få revet Mjølnerparken eller Magasin Du Nord ned til fordel for den grønne klat græs jeg skal spille 7-mands bold på bundniveau på? Eller kan et borgerdyr som mig ganske enkelt ikke være revolutionær nok til at kunne stille urimelige krav?

Som udgangspunkt sympatiserer jeg med brugerne af ungdomshuset. Jeg syntes ikke om regeringens skarpe linie, som umiddelbart går efter en total ensretning af samfundet hvor minoriteter med anden politisk overbevisning forsøges drevet ud af deres respektive tilholdssteder. Men trods min (moderate) begejstring for et koncept som et ungdomshus, syntes jeg det er over grænsen at de forlanger at blive genhuset et andet sted i København. Vel at mærke uden at ville bidrage med en krone. Og jeg syntes at det er på sin plads at et evt ungdomshus og dens brugere kan finansiere sig selv og ikke bare overlade udgifterne til kommunen. Os der benytter Kløvermarkens Boldbaner betaler da for den daglige drift og vedligeholdelse (som i øvrigt er ret så sparsom!) igennem det kontingent vi betaler. Ligeledes syntes jeg det skal være tilfældet for ungdomshuset… Brugerbetaling!

→ No CommentsCategories: politik · revolution · tanker · ungdom

En lille sang om smålighed…

februar 17, 2007 · No Comments

Jeg er beskæftiget indenfor servicefaget og har masser af telefonisk kundekontakt. Det er ikke småting man hører i løbet af en dag…
Havde igår på arbejdet en særdeles principfast kunde igennem, som forlangte at få refunderet et beløb på 9 øre. Jeg gentager…. 9 øre

Tænk hvad du vil. Jeg har tænkt mit….

→ No CommentsCategories: mennesker · nærighed · opførsel · personlig · princip

Akon? Smack this…!

februar 17, 2007 · No Comments

Forleden aften på vej hjem i bussen… Chaufførens radio kører The Voice for fuldt blus. Generelt syntes jeg kvalitetsniveauet på denne radiokanal er skræmmende lavt, men den sang der netop blev spillet mens jeg helt sagesløs og træt i hovedet efter endt arbejdsdag forsøgte at komme hjem til familien, tog kagen i manglende substans og meningsløshed. Titlen var “Smack That” og er tilsyneladende med og af, en hvis Akon (naturligvis med den obligatoriske “featuring” denne gang med The Great White Hype, Eminem, som mig bekendt ellers havde svoret han ville pensionere sig selv… Løgner!) I ca 3½ minuts ynk måtte jeg lægge øre til en sang baseret på 3 toner. Ikke akkorder eller harmonier, men toner. .. Sparsomt krydret med intetsigende, platonisk lyrik. Minimalisme indenfor musikken kan for så vidt være godt nok, men hvis det skal betyde at musik fra nu af kan komponeres og indspilles af en handicappet orangutang (ikke at forveksle med Akon) ser fremtiden dyster ud for mine  ører når jeg bevæger mig rundt i det offentlige rum. Det eneste talent der ligger bag det makværk er marketingsapparatet der står bag… Føj, puha og skam sig

Bryd mønstret. Find nyt musik uden om pladeselskaberne på cdbaby.com

→ No CommentsCategories: musik · tanker