Forleden aften på vej hjem i bussen… Chaufførens radio kører The Voice for fuldt blus. Generelt syntes jeg kvalitetsniveauet på denne radiokanal er skræmmende lavt, men den sang der netop blev spillet mens jeg helt sagesløs og træt i hovedet efter endt arbejdsdag forsøgte at komme hjem til familien, tog kagen i manglende substans og meningsløshed. Titlen var “Smack That” og er tilsyneladende med og af, en hvis Akon (naturligvis med den obligatoriske “featuring” denne gang med The Great White Hype, Eminem, som mig bekendt ellers havde svoret han ville pensionere sig selv… Løgner!) I ca 3½ minuts ynk måtte jeg lægge øre til en sang baseret på 3 toner. Ikke akkorder eller harmonier, men toner. .. Sparsomt krydret med intetsigende, platonisk lyrik. Minimalisme indenfor musikken kan for så vidt være godt nok, men hvis det skal betyde at musik fra nu af kan komponeres og indspilles af en handicappet orangutang (ikke at forveksle med Akon) ser fremtiden dyster ud for mine  ører når jeg bevæger mig rundt i det offentlige rum. Det eneste talent der ligger bag det makværk er marketingsapparatet der står bag… Føj, puha og skam sig

Bryd mønstret. Find nyt musik uden om pladeselskaberne på cdbaby.com