Brugerbetaling i Ungdomshuset?

februar 21, 2007 · Skriv en kommentar

Hvis jeg holder vejret længe nok, eller smider med tilpas mange brosten? Får jeg så tildelt et fristed af kommunen? Vil jeg på den måde monstro kunne redde Kløvermarkens Boldbaner i København fra at blive cementeret? Eller kunne jeg forlange at få revet Mjølnerparken eller Magasin Du Nord ned til fordel for den grønne klat græs jeg skal spille 7-mands bold på bundniveau på? Eller kan et borgerdyr som mig ganske enkelt ikke være revolutionær nok til at kunne stille urimelige krav?

Som udgangspunkt sympatiserer jeg med brugerne af ungdomshuset. Jeg syntes ikke om regeringens skarpe linie, som umiddelbart går efter en total ensretning af samfundet hvor minoriteter med anden politisk overbevisning forsøges drevet ud af deres respektive tilholdssteder. Men trods min (moderate) begejstring for et koncept som et ungdomshus, syntes jeg det er over grænsen at de forlanger at blive genhuset et andet sted i København. Vel at mærke uden at ville bidrage med en krone. Og jeg syntes at det er på sin plads at et evt ungdomshus og dens brugere kan finansiere sig selv og ikke bare overlade udgifterne til kommunen. Os der benytter Kløvermarkens Boldbaner betaler da for den daglige drift og vedligeholdelse (som i øvrigt er ret så sparsom!) igennem det kontingent vi betaler. Ligeledes syntes jeg det skal være tilfældet for ungdomshuset… Brugerbetaling!

Kategorier: politik · revolution · tanker · ungdom

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Skriv en kommentar